02-02-2018 18:00 - 02-02-2018 23:55

Grarup Allstars

Kære venner.

 

Her er så gaven til ham eller hende der har alt, men som kun kan drømme om en aften på Olferts, med sublim blues og soulmusik formidlet af enestående dygtige musikere.

Læg dertil et skønt økologisk aftensmåltid, måske i selskab med manden, konen, kæresten eller vennerne – eller alle sammen på en gang, og du er kun et klik væk fra den perfekte gave – så er det gjort!

 

 

Uffe Steen - guitar (Shades of blue) Vinder af DMA 2017 årets livepris, Ben Webster prisen 2015 

Rasmus Stenholm - orgel

Niels Mathiasen - saxofon (Gnags)

Niels Nello Mogensen - bas, kor  (Johnny Madsen)

Esben Bach - trommer (Kenn Lending)

Margrete Grarup - vokal (Uddannet sanger og sanglærer på Nordjysk Musikkonservatorium)

Seneste anmeldelse: Grarup Allstars - Anmeldelse Blå Festival Aalborg 18-08-17

 

Vi er i hvert fald meget stolte over, at kunne tage hul på koncertsæsonen 2018 med Grarup Allstars.

Vi glæder os til at se jer alle sammen og ønsker jer hermed en rigtigt glædelig jul.

 

Kærlig hilsen koncert arrangørerne. 

 

 

Grarup Allstars d. 2. Februar 2018

Med CD’en fra januar 2017 – That’s What Love Can Do – LIVE – nomineret til DMA 2017

 

"...(Grarup Allstars) gav i lørdags sit publikum en berusende og uforglemmelig koncertoplevelse, da det stjernespækkede

hold leverede en præstation i verdensklasse. En formidabel behersket og helt igennem overlegen formidling af både nye

og gamle blues og soul numre. Koncerten blev fremført med stor seriøsitet og humor og efterlod publikum rørt og stakåndet.

En overvældende musikalsk oplevelse udover det sædvanlige. Helhedsoplevelsen springer skalaen. I særdeleshed en fuldkommen

enestående koncertoplevelse."

 

Anmeldelse Bluesnews.dk:

 

That’s What Love Can Do – Live, er bluesmusik af høj, høj klasse. Der bliver ganske enkelt spillet blændende veloplagt.

Og som sådan er de en gave til den danske bluesscene."

 

Grarup Allstars - Anmeldelse Blå Festival Aalborg 18-08-17

Det var, som om Grarup Allstars spillede solen frem. Det var simpelthen fra starten en fornøjelse at høre dette band, som må være en stærk kandidat til titlen som Danmarks mest velspillende orkester og det var da også en ualmindeligt overbevisende performance, de lagde for dagen. De lignede et band, der hyggede sig med at spille sammen, og den slags stemning smitter af på publikum.

Margrete Grarup var på hjemmebane i Aalborg, og hun optrådte med bare fødder og stor stemmemæssig autoritet. Hun var simpelthen sublim i sin kontrol, sine fraseringer og sin indføling – hun må være Danmarks bedste bluessangerinde lige nu.

Et af koncertens højdepunkter blev George Gershwin & DuBose Heywoods standard ”Summertime”, som Margrete Grarup sang så fænomenalt smukt, at Bluesnews.dk’s udsendte ikke var den eneste, der fik en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Flot, flot!

Grarup Allstars har ikke sit navn uden grund. Det er seks fænomenalt dygtige musikere, og de spiller og synger ganske enkelt forrygende, med stor sikkerhed, opfindsomhed, charme og stærkt smittende spilleglæde.