30-08-2019 18:00 - 30-08-2019 18:00

The Blue Van på Olferts.

Spillestedet Olferts er stolte over at kunne præsentere et af Danmarks bedste liveband på vores intime scene i Ollerup Forsamlingshus. 
The Blue Van fejrer genudgivelsen af deres gennembrudsalbum, "Man Up", som fik stor succes da den udkom i 2008 med hit-singler som 'Silly Boy' og titelsangen 'Man Up' - sange som for alvor satte The Blue Van på landkortet som Danmarks bedste liveband. 
The Blue Vans musik er inspireret af 60'ernes karakteristiske guitar- og orgellyd og er stilskabende for bandets lydudtryk. Bandet udgav i starten af 2018 en ny plade med deres back-to-basics projekt, "The Van", der affødte et album og en danmarksturné.
Vi glæder os til en fed koncert d. 30. august. Som musikbladet Gaffa skriver: "The Blue Van skuffer aldrig - de leverer varen".
Billig økologisk bar. Madbilletter kan tilkøbes.
Dørene åbnes kl. 18.00. Middag kl. 19.00. The Blue Van på scenen kl. 20.30.

Vi ses på Olferts!