28-03-2020 19:00 - 28-03-2020 23:30

Åben Band Aften

Lørdag, den 28. marts slår vi for 4. gang dørene op til Åben Band Aften i Ollerup Forsamlingshus.
ÅBA NY
Åben Band Aften er skabt for at give lokale bands mulighed for at komme ud af øvelokalerne og op på en scene og prøve sig selv og sit materiale af.
Vi rigger scenen i Ollerup Forsamlingshus til med trommesæt, bas- og guitarforstærkere, PA-anlæg, scene-monitorer og lys, og så inviterer vi bands ind, som så kan komme og prøve at spille for et publikum (og hinanden).
Vi har dygtige folk med, som hjælper med at sikre god lyd og godt lys på scenen.

Hvert band får 30 minutter på scenen, og i løbet af en aften kan vi nå at høre 5-6 bands.

Stemningen er meget uformel. Der er ikke tale om en decideret koncert, men mere et sted, hvor der er plads til alle, og hvor man ikke nødvendigvis kommer med et færdigt, poleret produkt. Vi spiller for hinanden og får feedback og måske nogle nye kontakter.
Arrangementet er tænkt som et alternativ til en normal åben scene, som normalt ikke kan rumme et helt band med trommer og forstærkere m.m.

Arrangementet er et non-profit arrangement. Det er gratis at deltage og der er fri enté for publikum.
Dørene og baren åbner kl. 18.30, og alle er velkomne til at komme forbi og høre en masse god musik og bakke op om de forskellige bands.
Se mere her

Tilmelding af bands sker ved henvendelse til Peter Strate-Kristensen. Enten via personlig besked på Facebook eller på tlf. 2380 1703.

Åben Band Aften arrangeres af Egebjerg Øveklub.
Egebjerg Øveklub administrerer øvelokalet i Ollerup Forsamlingshus, hvor der forefindes trommesæt, guitar- og basforstærkere, sanganlæg m.m.

Står I og mangler et øvelokale, så kontakt os.