12-06-2021 21:00 - 12-06-2021 21:00

The Withe Album

Vi glæder os til at byde velkommen til White Album. Hør folkpop, når det er allerbedst!
The White Album er en trio med dybe afsæt i den fynske muld. Musikken tager afsæt i et følsomt univers og sangene emmer af nordisk melankoli og eftertænksomhed med den gode melodi og trestemmige herrevokaler i højsædet. Koncerten i Ollerup vil tage afsæt i gruppens seneste album, men forvent også at genbesøge mange af de efterhånden velkendte sange fra de tre herrers foregående albums. Albummet og koncerterne fremstår som en dybfølt men farverig legestue for de tre midaldrende venner, der har nok anekdoter og minder at dele ud af.
De skæggede sangere, guitarister og komponister i The White Album søger ind til den kerne, der samlede dem: Nærværende nordisk folk spillet af tre humørfyldte venner. Claus Arvad, Frederik Vedersø og Jakob Eilsø – udgør tilsammen The White Album.
Koncerten er en Cororna-sikker, siddende koncert med god afstand. Pga. Corona kan vi desværre ikke lave mad, som vi plejer, men vores billige og økologiske bar er selvfølgelig åben. Dørene åbner 20 min. før koncerten, og vi skal bede publikum om at gå direkte til deres pladser (turen må gerne gå forbi baren…). Koncerten spilles kl. 21.00.
Vi glæder os til at se jer på Olferts!