05-02-2022 18:00 - 05-02-2022 23:55

Reeperbahn koncert

 

Arrangementet er afviklet.

Se galleri fra aftenen her

 

 

Den hvide streg
 

Reeperbahn

Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango udforsker bandet Waits musikalske mangfoldighed.

De mange albums og sange fra Tom Waits’ hånd, gør det til en udfordring at udvælge og sammensætte et koncertprogram. Men også til en kæmpe fornøjelse. For mens der rent musikalsk er mange forskellige kringelkroge at gå på opdagelse i, bindes alle sangene sammen af, at fortællingen står som omdrejningspunkt. Fortællingen om livet, når det er mest intenst og mest sært.  

Turen ned ad Reeperbahn bliver skramlet, følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående. Bandet fortolker Tom Waits sangkatalog med både dyb respekt, stor indlevelse og personlig præg. Der er både nerve og nærvær i deres udgaver af mesterens musik, og Reeperbahns udgaver genskaber den waitske stemning med gefühl, sved og schwung.

Besætningen består af rutinerede rotter, der alle som én er god for mere end én sørøverhistorie.  

Reeperbahn er: 
Anders Stentoft: Vokal og anekdoter
Jesper Lyn: Bas og læder 
Lars Rasmussen: Banjo, guitar, kor 
Eik Skibdal: Orgel, klaver, harmonika, kor 
Thomas Eriksen: Trommer, percussion, skrammel, kor 
Pjotr Egholm: Sax, percussion, skrammel, kor

 

Billet.dk