Marie Key 2012

UNDERFUNDIGE MARIE KEY

Marie Key
SE FLERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN

Her er langt om længe en beretning fra en dejlig sommerkoncert, 11/8-2012, på Spillestedet Olferts, hvor Marie Key med band og de unge lokalt forankrede Red Lama debuterede som liveorkester.

Marie Key kom til Olferts og låste alle tilhørere op
Mange fremmødte kendte intet eller ikke meget
til hende og hendes musik på forhånd
– så rigtig godt og heldigt, at de mødte op alligevel! –
Selv havde jeg sat næsen op
Og skal love for at der var noget at komme efter
Jeg faldt, som alle andre, pladask for Marie
og hendes mærkelige sammensatte men energisk sprudlende band
To trommeslagere: Mads Andersen og Anders Bach
Leverede det ene øjeblik næsten umærkelige baggrundslyde
For i næste ny strø nærmest danceagtige beats,
Med den elektroniske masikmestertroldmand Andreas Sommer
Som kapelmester, smilende korsanger og nok også mand bag
diverse indlagte båndede guitar- og korsløjfer
– de sløjfer faldt min ven lydmand Skånstrøm for brystet,
jeg synes det lød naturligt, på en moderne måde –
Marie i centrum selvfølgelig, med sin akustiske guitar
Og mest af alt med sine ord
Ord der åbnede rummet og samlede det
Til en særdelles tæt oplevelse
Faktisk fandt jeg mig selv så åben,
midt i koncerten følte mig styrtende glad
og på samme tid så berørt, at jeg kunne stikke i gråd
Ikke fordi der var noget af græde over
Tvært imod!
Marie er skide sjov, morsom
en sand Niels Hausgaard, når det angår ord og timing
Med fantastiske og ofte fantasifulde
introduktionerne til de enkelte numre

Og der er en følsomhed i hendes sange
Selve teksterne mixet med måden hun fraserer på,
En sangfacon, der virkede mindre pigepiget
end den forekommer på de indspillede versioner
Musikken: MINDRE SNAK, MERE MUSIK,
Blev det trods alt til, imodsætning til Hr. Hausgaard

Salen var fyldt og emmede af begejstring
Fra et aldersmæssigt meget bredt publikum
De røde lamaer trak deres forældre generation med
Og flere unge kom så vidt jeg ved af sig selv, dejligt
(altså ikke bare fordi deres ophav trak dem)
det hele gik op i en højere enhed
og vi kan glæde os over at have haft den ære
at have Marie Key og hendes boys på besøg på Olferts
på et tidspunkt hvor de endnu ikke er blevet total DK fælleseje
hvilket man godt kan forestille sig de bli’r
De spillede nogle af de numre, som de i nærmeste fremtid,
Vil indspille og udsende senere på året
Holder man af den dansksprogede popsang
Er der meget at hente i Marie Keys underfundige univers
Underfundig er i det hele taget et ord
man hurtigt kan komme til at overforbruge,
når det gælder denne umiddelbart skrøbelige og sarte pige
der ved nærmere eftersyn, er stålstærk Pippi
med elektroniske tendenser, der gør poppen moderne
og frem for alt med ordkræfter,
der kan lægge arm med både Niels, Steffen
og hvem du ellers sætter højt på den front?
Der var en duft og smag af Smuk Fest (Skanderborg festivalen),
hvor Marie Key havde spillet på dagen før
den sene eftermiddag og tidlige aften blev nydt i sol og nedgang
imens publikum strømmede til og lettede Økobaren
Den dejlige laks med tilbehør blev spist det smagte skønt!
Endnu engang tak til kokken og hans kone og det unge crew

RED LAMA

Selvfølgelig havde Marie Key ikke sit opvarmningsband fra Vega med
TV-2!
men vi fik historien om hvordan hun havde jokket med Steffen,
og klaget sin nød over at hun stod og manglede opvarmning
Han var kort efter kommet tilbage og tilkendegivet
At Danmarks kedeligst orkester havde taget hende på ordet
Og vitterlig været opvarmnings band for hende
På Olferts fik Marie så lov, at varme publikum op
for 6 hjemvendte og håbefuldt rockende fynske fyre,
københavner bosiddende RED LAMA
der debuterede med en stemningsfuld koncert
hvor det var tydelig at Jim Morrison og The Doors
stadig giver inspiration til nye rockrødder
ikke mindst til bandets karismatiske forsanger: Johannes Linnet
der med svævende og alligevel nærvær
sendte publikum ud på en lille psykedelisk rundtur
en rejse, han angiveligt selv netop var kommet hjem fra
Vi ser frem til at høre mere om den røde lamas oplevelser
I København og ude i andre store vide verdner
På Olferts kan vi jo bryste os af,

at vi var de første der fik lov at se og høre Red Lama