MIkkel Nordsø Band 2013

TRANCETILSTANDE


SE FLERE BILLEDER NEDERST  PÅ SIDEN

Musik med lukkede øjne
Spillet, lyttet og danset til
Til trancepunktet
Hvor øjnene har fri
Og nærværet holder åbent

Faldt du et øjeblik ud af trancen
På grund af drikke, tissetrang
Eller fordi lyden pludselig blev for jazzet
Så skiftede den til latinrytmer
Og senere til klar rock og syre

Mikkel styrede antiautoritært
Gav guitaren ekvilibristisk og anarkistisk
Nærmest friløb
Tromme Theil samlede lydbilledet
Spillede så det var en fryd

Sammen med den unge congotrommemester,
En steady as a (god) bankmand basspiller
Og fyren bag det røde keyboard
Samlede håret og lukkede sig inde i smil
Lod fingrene kæle tangenterne i lange soloer

Mikkel Nordsø med ydmyg kasket i zenit
Med en geværrække af guitarer
Og et pedalhav for fødderne
Fik han overraskende lyde frem
Lukkede sine øjne, spredte trancetilstande

Publikum takker Dorthe & Co. for dejlig mad
Jørgen & de andre aktivister for det hele
Som genlydstakker bandet og publikum
For at troppe op og være ivrigt medlevende
Skabe en ægte Olfertstemning