Souvenirs + Dit Band Miot Band

Anders Poet var til
SOUVENIRS & DITBANDMITBAND PÅ OLERTS, MAJ 2011

Souvenirs
SE FLERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN

Der var indbudt til dobbelt parløbspoesi
to ægte par plus tredje mand og maskine
Selve dagen fremstod forårspoetisk
knaldgul rapsmark og til den anden side blå sø indhyllet i irgrønt
lette skyer under solen over Kok & Rul’s madvogn
hvor Sally langede dejlige nordiskmad med ramsløgpesto a la No(r)ma
lammefrikadeller, jordskokkehalløj og hvad ka’ jeg huske?
Jo, åben vinduesservering fra baren, indtil vinden blev for kold
Og DitBandMitBand fik stillet babyalarmen på scenekanten
Sara stod på en fod
den anden svævende
musik løb gennem hendes krop
nærvær i øjne
der fikserede et punkt
som omsluttede rummet til en/et samlet forsamling(shus)
sjove rytmer fra boxen, bandets tredje elektroniske medlem
hyggeligt og varmt samspil mellem de to ægte
Tomas på kontrabas, guitarer og grædende sav
Sara med guitarer, rytmetangentmaskinen og frem for alt sang
koncertens yngste gæst Astrid
lagde især mærke til ”fiskesangen”
og det var langt fra ”ren kliche”
med selvoptagede ”se mig” og ”solvej” i et ”rødt tog nordpå”
under ”en stille satellit” med evergreenen ”Du Er Ikke Alene”
plus bonusoplysning om kommende teaterkoncert på Folketeateret
bygget op omkring netop farmand Sebastians album ”Cirkus Fantastica”
som udkom i 1979 samme år som Sara
der nu sammen med Tomas har udgivet fælles cd og Max
der i sitter Elsebeths trygge arme ikke skrålede med i alarmen

Fru Souvenirs virkede lidt nervøs i scene-på-springet
beklagede hun ikke var brunette og sang en fyldig bas
(men lys sopran som forgængeren lyshårede Sara,
men de to ligheder dannede blot en slags sammenhæng,
slet ikke nogen enshed!)
Sofie Bonde fik dog hurtigt ordfæste
fanget os ind med sine billeddannende introduktioner
hvor Niels Hausgaard, den musikalske stand up’s oldefar,
godt kunne gå hjem og lægge sig
men mon ikke han hellere ville have været med på dén?
sådan som Sofie slog om sig med kvindelig charme, timing og mod
”nøgen kvinde låst i sygehusets monografiapparat,
mens strømmen i fantasien svigter Ålborg”
mon ikke vi var nogen stykker, der stod dér med hende,
selvom vi ikke engang har bryster?
Sofies snak er ikke blot til grin,
men af den slags der får én til at le med hjertet
med statistiske statements om alt fra neglerodsvamp, kønsroller
til lykkelige enebørn og lykkelige jægere
”hvor det nok vil være for meget, hvis man både var enebarn og jæger”

så mange ord om Sofies overraskende evner som stand upper
det var dobbelt plus godt
men det var selvfølgelig sangene
vi andre og Astrid,
– ikke enebarn eller jæger, men alligevel lykkeligt medsyngende –
var kommet for
og Souvenirs leverede perlerækken af hits fra de sidste 17 år
det var sjovt nok ikke ”jeg troede, du var ved Mikael” & ”Jeg hader Susanne”
den tiårige pige sang mest med på,
men gamle sange som ”Ned til Mormor”, ”I et Sommerhus”
og selvfølgelig ”sjip sjap sherry – Hannibal og Jerry”
De mere livsprøvede fik den alvorlige tårersmukke ”I Din Zone”
og alle gamle postpunkere fik en femininudgave
af Kliches fonetiskealfabetssang: Bravo Charlie Radio
Til ekstranummer diskede Niels Torp op
med en spritnyoversat gammel amerikansk countrysang
han og vi måtte desværre undvære banjoen,
men vi fik squaredancestemning og jiiiiha!
og hele vejen blev parret bakket op af Klaus Pindstrup
i pingvindress og klassik høj pande
svingende violinen a la Bhrams og al muligt andet velklingende
inden trioen sluttede en dejlig dobbeltpoetisk aften
med Souvenirs første indspilning: ”Han Tog Et Nattog”
før de selv tog bilen hjem mod Himmerland, ikke Hinterland.