30 års jubilæum

BIBs 30 års jubilæum fandt sted den 21. august 2021 ude på Kom an Johans bondegård
og vi cyklede derud Jon, Ulrik og mig og mødte Johan og de andre der boede derude
og Jens kom og Tyre Torben, Sloggi Lucky, Steffen Prinsepisk og Hans
og Thomas kom og Jacob & Tanja
og så kom Peter Elbil & Anette, Troels, Maja & Chris
der blev gjort klar til trøjebemaling og fodboldturnering på gedefolden
og vi havde lånt målene i Farids have
og delte os i 4 hold med 4 boldspillere på hvert
som spillede mod hinanden på kryds og tværs
indtil hold 4 vandt det hele
og mange spillede videre bagefter med nye hold
og grillen blev tændt og øl knappet op og maden sat frem
og på et tidspunkt satte vi os til bords i haven med udsigt over sydfynske marker og skove
og vi spiste og skålede og sang sange fra vores sangbog
og senere hentede Jens sin fætter Helmer der optrådte for både børn og voksne
og vi spiste og sang og jeg rejste mig og holdt en tale og vi råbte hurra
Peter Elbil (tidligere Postbil) kunne end ikke med familiens hjælp finde sin nyskrevne sang
så den måtte vente til senere
for solen gik ned mens vi spiste og vi rykkede indenfor i en ladebygning
hvor flere søgte tilflugt i baren og andre satte sig her og der
og musikken spillede og musikken stoppede og vi sang en sang
og Peters jubilæumssang dukkede op og lod sig synge og vakte begejstring
og musikken spillede og nogen dansede og andre sludrede og nogle hang i baren
og aftenen gik og nogle blev fulde og de første tog hjem før de sidste
til sidst tog de sidste hjem undtagen Jens og hundene og Johan og familien som bor der
og næste dag ryddede vi op og snakkede om hvilket herligt jubilæum det havde været

M. Harefod