Mindeord for en fodboldspiller, en ven, en Bib’er – mindeord for Ulrik le Vævre

Ulrik Hansen døde d. 4. juni 2024, som 68-årig, efter ca. 3 års kræftsygdom.
Han var blandt de allerførste BIB’ere der løb på banen bagved Vester Skerninge Friskole i april for 33½ år siden.
Han boede i Ulbølle, på Fjællebrovejen 18, sammen med Mette og deres 3 børn, som for længst er voksne. Mette og han boede der stadig, da han kom på Hospice i Svendborg et par uger før han døde.
Da vi, på en af de første vintersammenkomster i Formand Jørgensens børnehave Mælkebøtten, gav hinanden “Bib-navne”, fik Ulrik navnet Ulrik le Vævre. Dette inspireret af vor ungdoms landsholdslegende Ulrik le Fevre fra Vejle. Ulrik var livslang Vejle-fan.
Ulrik havde som den første det utaknemmelige job som kasserer i klubben uden midler. De midler vi alligevel havde blev opbevaret i en berømt rugbrødspose, som Ulrik vist havde æren af at have indført. Uforvarende kom han til at lægge navn til prisen, vi kaldte Årets Ulrik, som dog senere blev afskaffet.
Ulrik var en stærk og standhaftig fodboldspiller med en sikker boldbehandling og en god sans for spillet. Han dækkede sin bold godt og det var svært at få den fra ham. Han kunne både drible og aflevere. I sine sidste år som fodboldspiller, skulle han have afleveringerne lige på.
Han var absolut blandt de faste til at komme om tirsdagen. Indimellem havde han dog perioder, hvor vi ikke så ham, men han vendte altid tilbage. Han spillede bag Friskolen, og han spillede, efter “statskuppet”, på banen i Ollerup. Da Gammel-BIB startede i Ulbølle i 2019, var han også med dér. Lige indtil kræftsygdommen havde svækket ham så meget, at han ikke kunne mere.
Ulrik var så meget mere end en fodboldspiller. Det ved alle der har kendt ham. Han var en dygtig, omend undseelig, jazzsaxofonist (af Coltrane/Dexter skolen). Han var filosof og livskunstner med stor interesse for litteratur, religion og politik. Og naturligvis musik og fodbold. Han var en altid oprigtig interesseret samtalepartner, ikke blot i forhold til emneområderne, men særlig overfor de mennesker han snakkede med. Som en af hans venner skrev efter hans død, var han “et socialt naturtalent – men bedst på enmandshånd eller i små forsamlinger”.
Han er også beskrevet som en “klunser af guds nåde”, som havde mange spændende ting liggende i sin garage. Han kunne reparere biler, knallerter, cykler, hårde hvidevarer og hvad-ved-jeg. Han kunne hjælpe folk med de mest overraskende ting. Og han var grundig og det tog den tid det tog.
Ulrik havde også sine kanter, han havde sine præferencer, sine helte og sine kæpheste! Indenfor fodbold såvel som alt det andet.
Ulrik havde god tid. Han havde altid god tid. Derfor har han ikke spildt den – for tiden er ikke andet til. Han gav så meget til sine venner.
Nu er hans tid forbi. Han efterlader et stort tomrum og et stort savn. Blandt familie og venner og i vores fodboldklub BIB.
Han døde d. 4. juni og blev begravet på kirkegården ved Ulbølle Kirke tirsdag d. 18. juni, hvor en lang række af gamle Bib’ere fik sagt et sidste farvel.
Han kom sjældent til vores vintersamlinger i forsamlingshuset, men jeg håber vi kan sende ham endnu nogle gode taknemmelige tanker, når vi mødes til Sæsonafslutningsfest, til Julefrokost og til Generalforsamling.
Ulrik le Vævre – tak for alt – og ære være dit minde!

Morten Harefod, 28/9, 2024.