6. Slagsang tilegnet BIB

Frede Fobi, december 1992
Melodi: En enkel sang om frihed (tillempet)
Den sidste i rækken af slagsange fra denne berømte julefrokost i 92. Tekst af Frede Fobi. Melodien blev ændret, da ingen (den aften) magtede at lære Fredes egen melodi.

Kom, spil med på vores nye slagsang
Det er langtfra alle mål vi når
Drenge bli’r til mænd, omvendt og igen
Der er liv på banen når vi spiller

Mange lege stjæles i en hverdag,
men på tirsdag ta’r vi dem igen
Verdenen har pip, – Vi har bare BIB
og den rummer meget mer’ end fodbold

Bare ben i solens sidste stråler
Der er altid plads til dig, der tør
være med i front – der hvor det gør ondt
Tredje halvleg er det Os, der vinder

Kampe tabes, men en ny kan vindes
Vi har ikke alt sat på et brædt
Og når der er fest, er vi allerbedst
B – I – B er bredden uden bund I!