For 30. år i træk afholdes der Vinterbal i Ollerup Forsamlingshus. Og det bliver fejret med et brag af en fest, hvor meget vil være som det plejer, men med en enkelt jubilæumsoverraskelse.
Efter maden vil der være åben scene med korsang, trylleri og digtoplæsning, og derefter kommer Goss med guitarist, som en lille jubilæumsgave og giver som det første sted i Danmark prøver fra det nye dansksprogede album som efter planen udkommer i foråret 2026.
Derefter skal der danses til Banda Nuevo, der med deres pop og verdensmusik forstår at sætte gang i dansefesten.
