8. BIB’sk hvervesang.

Jens Lyn, april 1995
Melodi: Kom, kom, kom til frelsermøde
Jens Lyn gjorde denne sang til generalforsamlingen i 1995. Gad vide om han kan huske kulør’n på græs? Bidrag til anden udgave af BIBs sangbog.

Føles kroppen som en klud?
Er dit topskud gået ud?
Er din livslyst, selvtillid og charme truet
Er din hele kropsfigur –
et forsømt bornholmer-ur?
Så’er det tid at redde hvad der endnu dur:

Kom, kom, kom til fo’bol’træning
li’så skravlet som du er!
Det gi’r livet nyt indhold
Så’n at sparke til en bold,
langsomt føles alt igen under kontrol!

Er dit ben-tøj svundet ind?
-kun stativ, som pind ved pind?
Skreg din kone for hun skred: “Du er impotent”?
Er din vennekreds helt væk?
Ligner maven grød i sæk?
Så’r det faktisk nu, du ska’ ha’ skuden vendt!

Kom, kom, kom til fo’bol’træning
li’så skravlet som du er!
Kan en kugle få dig tændt?
– så er skuden halvvejs vendt,
lidt tålmodighed – og du er verdenskendt!

Har du opstød, ticks og stress?
Har du glemt kulør’n på græs?
Syn’s din mor du’r grim og ligner en på tres?
Er du også halvvejs blind?
Ligner du en vissen pind?
Så’r det sidste chance, lad det fise ind:

Kom, kom, kom til fo’bol’traening
li’så’ skravlet som du er!
Klubben det er nemlig BIB,
og vi har et supertip:
Gør lidt tirsdags-fo’bol’træning til princip!