Jacob Bellens 2017

Galleri og koncertbeskrivelse

Jacob Bellens
SE FLERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN

man husker det sidste først
en lørdag morgen som nu
den såkaldte ”nedkølingsduo”
unge Jens’ sorte guitars klingen
sprød rock tilført blandt andet
hawaiistemninger & indersound
Frederik Hallbergs dybe stemme
tanker til ikonerne Cash og Cohen
men mest hans eget poetiske udsyn
den nepalesiske veninde bød vist
på intens og romantisk te
pausepisning og højlydt summen
tid til snak efter andægtig lytning
ude som inde på sådan en indie
og lidt (vi får nok ikke mere i år)
indian summer aften som denne

Jacob Bellens nær nøgen
kun klaveret dækkede
den akustiske guitar også
i første sæt en sort bøllehat
ellers stod stemmen alene
fyldte det gule hus’ inderside
frembragte den lykkefølelse
livemusik lyttet til i fælleskab
kan give og skænke
i hvert fald i mig
der kiggede kort rundt
og fik et sekunds tvivl
om folk slumrede hen
eller nød det i fulde drag
hvad øjenlåg kan skjule
skjult forbliver vel også
om vi fik den melodi
Bellens ville have startet med
men ikke kunne få frem
for sine indre øjenlåg
på sin luftige sætliste
der til gengæld var åben
for publikums opfordringer

til start sad formand Jørgens
søn Frederik og ven Jens
i let sensommerbrise på bænken
hjemvendte og forventningsfulde
talte om at komme op om morgenen
men måske er nogen bare bedre
til at give om aftenen og natten
Stine og co. fra økolandsbyen
rettede smækker buffet an
Lisbeth fik styr på ledninger og lyd
prøvens voksende afslappehed
snappet af Tinas nye mobil
et løfte om en snart forestående
nærlivsoplevelse

Oplevet af Anders Apoet