Mike Andersen og band 2016

SVEDPERLENDE BLUES PÅ OLFERTS

Mike Andersen - Olferts
SE FELERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN

Ollerups forsamlingshus ånder godt
Mens flittige frivillige rigger huset til
Hjælper Mias Økokøkken med at anrette
Løbe ud i salen og servere garnituren
Med rigelige mængder af lækkert kød

Og når koncertglade folk fra her og hisset
Fylder det intime rum og den åbne balkon
Spiser, drikker og snakker hyggen emmende
Og udenfor i det røgtilladte fri er udsigten
et guldaldermaleri af en solnedgang værdig

Selvfølgelig er spillestedets Olferts smil størst
Når det gamle egetræsparket gulv giver sig
For dansende fødder og vuggende kroppe
Mens musikerne lidt hævet over publikum
Er fuldt tilstede, lukker op og gir’ den gas

At ham sangeren som sønderjysk ”knejt”
Faldt for Ray Charles og valgte sin bane
Trænede sin stemme så den kunne leve op
Til det hans fingre i dag kan med en elspade
Var vi fremmødte temmeligt begejstrede for

Mere end halvdelen fik også noget for øje og trusse
Frontfigur Mike, amerikaner udtale: Andersen
”er meget flottere end man ku’ se på plakaten”
Og sammen med hans energiske orkester
Leverede han en svedperledansende bluesfest

Blå toner fra fingernemme guitarer og keyboards
Viskere og trommestikker af og til vendt om
Toner af gnidningsløs bluespop for alle retvendte ører
Efter sådan en aften kan man klare det meste
Selv en punktering med trækken hjem med cyklen

Koncertbeskrivelse af Anders Rostrup Lorentzen