Poul Halberg Power Trio
EKKO FRA EN GULDALDER
POUL POWERBERGS KOMPLETE TRIO
SE FLERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN
Det er ved at udvikle sig til en kedelige vane
At arrangørende bag Olferts
Bider negle og tæller penge der ikke kommer ind
Lige op til koncert kick off
På trods af at vi disker op med flotte navne
Som denne gang Poul Halbergs Powertrio
Men selvom vi måtte undlade at tilbyde mad
fandt cirka firs publikummer frem og ind ad døren
Og var herligt medvirkende til
At hyggen og den unikke Olfertsstemning
Endnu engang kom til at ose i det gamle forsamlingshus
Jette Schandorf havde fået en anelse længere hår
End jeg husker det fra News debut indercoveret fra 1981
Men hun ser stadig sød ud og spiller en god rød bas
Der matchede den ægtefælden lagde ud på
Poul Halberg er ikke typen der holder sig til en guitar
Han skifter flittigt, man skulle nøddigt gå ned på udstyr
Og tøjet var også nyt og mere spraglet efter pausen
Jan Sivertsen var klædt mere spartansk og enkelt
i hvid indisk natkjoleskjorte og pludderbuks
vaks solbrille og med sølvglans i hans bølgede hår
og guldtrommestik i hvert et slag
steady og varieret, som første gang man for alvor lyttede til ”Magi I Luften”
Der var masser af magi i luften den aften i Ollerup
(om end ikke af den slags og med de numre
de tre aktører frembragte i firsernes dansksprogede popland)
men magisk guldstøv fra rockmusikkens rygrad og guldalder
sidste halvdel af tresserne og starthalvfjerdserne
før guitarguruerne tog billetten eller stivnede i deres egnen form
Cream, Jimmy Hendrix, Beatles og hvem-ved-jeg?
Blev genoplivet af Poul Halbergs dansende fingre på gribebrættet
Og hans vokal vidende om dyb kærlighed og indlevelse
tilført rigelige mængder ekko
Halberg sang på den måde både duet med sig selv og datiden
Eksempelvis i Dear Prudence, fra Beatlles’ Hvide Album
Og guitaren fik frit løb
i Hendrixs Little Wing og Purple Haze
ja faktisk i alle numre
ikke som tomt guitarlir
men vel nærmest for at øjebliksbevarer nuet
Og mon ikke det var for at forlænge netop dét
At de tre powermennesker kom ind endnu engang
For som Poul Halberg sagde:
”… så er vi ikke kommet helt er ned
for at spidse jer af med et enkelt ekstranummer”
Publikum, band og arrangører var mætte og tilfredse
efter en dejlig aften med fed musik og tæt atmosfære
Til jer siger vi tak for i lørdags!
(ikke mindst til Anders og Henriette,
der den ene gang efter den anden
ta’r turen fra det dunkle Jylland for at være med)
Men hvis du nu ikke var med og alligevel hører til dem
Der gerne vil have gode musikalske oplevelser
A la Poul Halbergs Powertrio til Spillestedet Olferts og Sydfyn
Så kom og deltag!
og ta’ gerne en røvfuld af dine venner med!