Reeperbahn 2014
I Lørdagaftens Hjerte med Die Reeperbahn
Reeperbahn forbinder man nok mest med et lummert kvarter i Hamburg
Og Tom Waits med en kæmpe brandert,
der mod alle odds får frembragt ord til slingrende skæv musik
Og ved første øjekast tænkte jeg
Ham dér den lille nobel klædte dreng, i hvid skjorte og vest
og et uafvaskeligt sødt smil
Han kan sgu da ikke synge Tom Waits
Så går han på scenen, forvandlingen sker
Han kigger indad, åbner gabet og lader arme og krop gå Joe Cocker grassat
Suger al opmærksomhed til sig med hans indlevede sang
Min fordum (fordom, det er en joke) om ham æder jeg gerne
For jeg skal love for Anders Stentoft kan give Tom Waits sange autenticitet
Med klart afsæt i mesteren bliver det på forunderligvis til Tom Steinteufels egen stil
Voldsomt følsomt og nærværende
Naturligvis får han skramlende musikalsk opbakning og medvind
af det velsmurte orkester,
der formår kunsten at variere mellem vildskab og sårbarhed
Og så kan det samlede band på ingen måde undertrykke deres atomstrålende spilleglæde
Pjotrs smældende slag på blikspanden, vilde trut og følsomme do i saxen,
Rasmussens guitar, corny banjo og Bertolt Brecht clockenspiel
Eik Skibdals legende hænder hvad enten de danser henover Hammond orgelet, klaveret eller flagre af sted på cirkus harmonikaens sorgmodige lalleglæde
Thomsen og Jesper P. Med trommer og bas lægger bunden,
Til roen og uroen, balladen og pauserne fra det støjende
For eksempel når sangen står sårbart nøgen med tangent og lidt whiskers
Hoist that Rag
Make it Rain
Big Black Mariah
New Coat of Paint
Reeperbahn
Down, Down, Down
Heart of Saturday Night
X-mas-card from a Hooker in Minneapolis
Virginia Avenue
Tango til they’re sore
Downtown Train
Jockey Full of Bourbon
Pause og kolde øl og whisky til musikerne i T.W’.s ånd
Vi blev spurgt om vi mente publikum var med, også dem ude langs væggen
Måske svært at føle når man sidder bag trommesættet,
jeg undrede mig og bedyrede ham, at publikum
var begejstret med på turen ned af Die Reeperbahn!
Synligt for alle blev det i andet sæt hvor det lille dansegulv blev udvidet og fyldt
Spillestedet Olferts kunne noterer omkring 100 gæster
Nogle kom og spiste Stines lækre buffet, andre strømmede til i døren
Alle bidrog med deres nærvær og medleven
I Ollerupforsamlingshus er du tæt på musikerne
(trods en af musikerenes tvivl om applausens styrke under første sæt)
Selvom de befinder sig længst tilbage i lokalet eller på balkonen
Cold Cold Ground
—soundbite….
Clap Hands
Raindogs
Whistling Past the Graveyard
Alice
Heartattack & Wine
Lie to me
Big in Japan
Downtown
Walking Spanish down the hall sluttede bandet af med, troede de
Men stemningen var ikke til, at de kunne stoppe
Så de fortsatte med:
og satte tænderne i Chocolate Jesus
Gav Come Up To The House,
man skulle tro de nok var klar over, vi ellers var i huset
Till The Money Runs Out,
med de barpriser vil de fleste nok komme ud på morgenen inden
Way Down In the hole Prototype på Waits stemning,
man dingler og synger med hele vejen ned i sølet
Such a Scream, ja sikke et skrig
Der bragte dansende James Brown tilstande
Telephone Call From Istanbul kaldte til allersidst bandet til baren
og jeg kom i tanke om min kone, netop var hjemvendt fra Istanbul
og så jeg gik også i baren
Tak til aktivister, publikum og Die Reeperbahn
For en skøn tjekket forsumpet herlig aften J
Oplevet af Anders Poet