3. Som den lille grimme ælling

Jens Lyn, december 1992
Melodi: RE-SEPP-TEN
Endnu et forslag til slagsang ved julefrokosten 1992.
Digterens navn er Jens Lyn, hvilket viser at vi endnu ikke havde navne.

Som den lille grimme ælling
tæt ved skræppers muddervælling
opstår BIB, og – som på tælling –
et mærkværdigt sceneri:

Selvom det ka’ ligne kaos
når ti – femten stykker af os
lader drenge-legen ta’ os,
så’er det dybt alvorligt ment

No’en er røde, no’en er gule
no’en er hvide og lyseblå,
no’en er grønne, een er lilla,
vi har ingen knopper på !

Vi er bedst på hjemmeplæne
med mobil-mål og lidt blæst,
for når BIB’erne skal træne,
ved hver mand, hvor han er bedst:

Brugs-Niels har sin faste stolpe,
Peter Post han har sin hæk,
Peter Clausen laver bold-bæ:
Ud i åen så’er den væk!

No’en er røde, no’en er gule,
no’en bli’r grønne, no’en bli’r blå.
Stillingen er underordnet,
vi har aldrig knopper på !