Åben Band Aften

Ud af øvelokalet

Der blev i en årrække afholdt Åben Band Aften i Ollerup Forsamlingshus.

Åben Band Aften var primært skabt for at give lokale bands mulighed for at komme ud af øvelokalerne og op på en scene og prøve sig selv og sit materiale af.

Arrangementet var tænkt som et alternativ til en normal åben scene, som normalt ikke kan rumme et helt band med trommer og forstærkere m.m.

Åben Band Aften

Til Åben Band Aften riggede vi scenen i Ollerup Forsamlingshus til med trommesæt, bas- og guitarforstærkere, PA-anlæg, scene-monitorer og lys, og så inviterede vi bands ind, som så kunne komme og prøve at spille for et publikum (og hinanden).
Vi havde dygtige folk med, som hjalp med at sikre god lyd og godt lys på secnen.

Hvert band fik 30 minutter på scenen, og i løbet af en aften kunne vi nå at høre 5-6 bands.

Åben Band Aften

Stemningen var meget uformel. Der var ikke tale om en decideret koncert, men mere et sted, hvor der var plads til alle, og hvor man ikke nødvendigvis kom med et færdigt, poleret produkt. Vi spillede for hinanden og fik feedback og måske nogle nye kontakter.

Arrangementerne varr et non-profit arrangement. Det var gratis at deltage og der var fri enté for publikum.

Klik ind nedenfor og se mere om de enkelte Åben Band Aften arrangementer:
Åben Band Aften – November 2018
Åben Band aften – Marts 2019
Åben Band Aften – Oktober 2019
Åben Band Aften – November 2021
Åben Band Aften – November 2022
Åben Band Aften – November 2023