20190224170459211_636866246992111763

Elisabeth

22. februar 2019
Arrangør

– KONCERTEN ER AFVIKLET –
Se galleri her

Voxpop blev springbrættet til en solokarriere, der startede i 1984 med albummet Elisabeth, blandt andet med hittet En sømand som dig og Hud mod hud. I løbet af firserne og halvfemserne kom der jævnlige udgivelser. Hvor hendes tekster i Voxpop var meget social og samfundsorienterede, bevægede hun sig som solist over i det sanselige og erotiske univers, som hun ikke mindst er i på Rettidig Ømhed, der ligger tusinde af sømil fra gamle AP og Mærckiney. Hun har også på bedste vis beskrevet glæden ved at få børn, i for eksempel Hun Danser En Morgen.

Elisabeth bidrog med sange til Åh Abe børnerockudgivelserne, hvor hendes Hemli Helikopter lagde navn til den med de nye børnesange. Med Lær Mig Nattens Stjerne gjorde hun det legitimt, at sætte strøm og poprytme til den danske salmeskat, og fik blandt andre ”nevøernes” (og mine) ører op for Sig Månen Langsomt Hæver.

Hun var som ung vært på Det Elektriske Barometer på P4 og har senere skrevet børnebøger.
Elisabeth Gjerluff Nielsen (Gnags Peter og Jens’ lillesøster) har også været flittigt til at skrive for andre danske sangerinder. ”Ray Dee Ohh: Jeg vil la lyset brænde, Søs Fenger: Holder øje med dig / Fodspor I Sneen og Lis Sørensen: Brændende Læber er bare nogle af dem.

Rettidig Ømhed’ er sangerindens 10. voksenalbum. Allerede på åbningsnummeret Natten er bare nat hører man tydeligt, at Elisabeth og hendes uimponerede musikere ikke har glemt rocken. Og i Hjertet Mellem Mine Ben holder hun tungen lige (mellem benene, kunne man fristet til at skrive) med en poetisk beskrivelse af svimlende erotik. Elisabeth sparker i den grad døren ind og synger ærligt om den moderne modne kvinde. Der er lagt op til en aften med nye og ældre sange fra hendes store katalog, når hun med sine unge mand spiller op i Ollerups Forsamlingshus.