Lørdag den 27. Oktober 2018 kommer Juncker med band på Olferts, og giver koncert i de intime rammer, nu med forbedret dametoilet.
Hvad enten om du har aflagt spillestedet i Ollerup Forsamlingshus besøg før eller ej, er her chancen for at få en dejlig kulturoplevelse med økomad og drikke, og selvfølgelig Junckers mange sange, der har taget temperaturen på DK siden vi gik ind i dette årtusinde, først med bandet Junior og siden solo, ikke aleneJ. Mad og musik billetter bestilles billigst på via linket her eller inde på billet.dk Døren åbnes klokken 18.
Mange vil kende Juncker for hans gennembrudsnummer Mogens & Karen, og hans signatursang, til Beha-brødrenes Kurs Mod Fjerne Kyster med skibet og sangen: Havanna.
Christian Juncker er ikke en engelsk mand i New York, men en fynbo i København, med familiebolig fundet på Enighedsallé, med gåture langs Assistens gule mur på Falafel Avenue og som morgen-hundeposelufter med hovedet fyldt af dagdrømme om kærestekoneferie i Paris, tæt omslynget med hende på vej hjem fra Jim Morrisons grav.
Juncker bruger sit eget univers til at åbne vi andres med. Han er den slags rockpoet, der lever et relativt genkendeligt liv, og bruger det poetisk i sine sange. Han går ikke uden om politiske vinkler, men spanker lytteren og sig selv i sange som Bad Vibes: ”hvis du mangler det sidste blandings krydderi i dit liv / er det godt at ha’ en syndebuk / en man kan li’ at ikke ku’ li’” (fra pt. 2007) og i Service – på højt plan (Globus NV 2018), ”i spinaten, i vasken og på spanden / la’r vi lorten ligge til hinanden,” som er helt 2018 nær-enerverende, om at fralægge sig ansvar i det store og i det små, hundelufteren og stor skattesvindleren.
Junckers 5. udgivelse Globus NV udkom i foråret. Albummet landende i bookerens øre ved morgenbordet en af de skæve helligdage, og redede dagen. Han tænkte, det her er nok Junckers stærkeste udspil, så nu må vi vist hellere få ham ned på Olferts.
Lyt for eksempel til Fra Brønshøj Til Paris, der spejler dagdrømme synd til tårerglæde, Som Det Er Lige Nu, der beskriver en lykkelig positiv dag med livsledsageren, uden at forfalde til skønmaleri eller i den selvransagende Det Er Lige Meget, hvor rådet til livsledsageren trods undskyldninger ender med at blive: ”Hold livet ud, og blæs på alt hvad der gør ondt. ”
Globus NV giver minder tilbage til år 2000, hvor en dengang meget drenget Christian Juncker stod frem i søndags tv-avisen og proklamerede flankeret af bandet, ”at dansksproget rock havde fået en lille ny efter lang tids venten efter Gasolin ….” Selvsikker virkede Odensebandet Juniors frontmand, og På Flugt Fra Alting vidende da også om en tekstskriver med et sprudlende sprog, mild samfundsrevser og altid befriende drys af humor: hypokonderen der ser ambulancerne bare køre forbi (i Det Er Altid De Andre Det Går Ud Over), og i titelnummeret hvor der ironiseres over det at rejse ud i syd og vest, og finde sig selv et sted, ”hvor man klør sig i røven med et bambusskud. På flugt fra alting.”
Det lyder til Juncker med årene har tæmmet sin flyveflugttrang lidt, og som os andre også træder sine skridt i det himmelråbende hamsterhjul. På Olferts er vi glade for, at han flygter en tur tilbage til Fyn, og at vi kan præsentere ham og bandet Ollerups hyggelige forsamlingshus.
Bandet er:
Christian Juncker: sang og guitar.
Stefan Larsen: guitar, trommemaskine og kor.
Kasper Søderlund: guitar, mandolin og kor.
Benjamin Pedersen: bas og kor.