Mzunga

Mzunga Kichaa & Bongo Beat og Mapao Jazz

14. august 2015
Arrangør

Baren og døren åbnes kl. 18.00.
Middag kl. 19.00.
Musik fra 20.30.

–  ARRANGEMENTET ER GENNEMFØRT –
Se galleri her

Ferietid er rejsetid. Hvad med at tage et lille smut til Afrika fredag dem 14. august?

I Ollerup Forsamlingshus disker Spillestedet Olferts op med  tanzanisk afrobeat koncert med Mzungu Kichaa & bandet Bongo Beat, som lige har optrådt i Tivoli, København.  Med sig fra Tanzania har de bandet Mapao Jazz, der sørger for opvarmningen. Stines står for en udsøgt økologisk menu.

Mzungu Kichaa betyder noget i retning af den skøre hvide mand. Trods Espen Sørensens danske gener, er han under navnet Mzungu Kichaa blevet en af Østafrikas store musikalske stjerner og en anerkendt pioner indenfor  Bongo Flava, som man kalder den Tanzanianske hip hop og pop stilart han og bandet leverer.

Espen er oprindeligt fra Skanderborg, men flyttede i en ung alder med sin familie til Afrika. Her blev hans interesse for det store kontinents musik vakt, og i 2009 udgav han under navnet Mzungu Kichaa debutalbummet: Tuko Pamoja, der blev nomineret til Best World Album ved Danish Music Awards. Tuko Pamoja indeholdt singlen Jitolee, som for alvor gjorde den hvide sanger og guitarist til en stjerne i Østafrika. En status der har gjort ham til dommer i Tv-programmet Bongo Star Search, der er Østafrikas udgave af X Factor, som har 60 millioner seere.
I 2012 udgav Mzungu Kichaa Ep’en Hustle, hvor førstesinglen African Hustle er en duet med  den lokale sangstjerne Dela. I 2014 udgav han endnu en EP, denne gang med  Karen Mukupa og Juma Nature  som gæstesolister.

 

Hjemme i DK har Mzungu Kichaa og bandet blandt andet optrådt på Spot, Skanderborg og Copenhagen Jazz Festival, og som skrevet fornylig på plænen i Tivoli. Han turnerer med sit Tanzaniske seks mands store orkester Bongo Beat, der ser frem til at give et brag af en sveddryppende afrikansk dansekoncert på Spillestedet Olferts.