20170428173030905_636289974309050989

Vinterbal 2016

25. november 2016
Arrangør

Entre kr. 100,00

Dørene åbner kl. 18.00
Maden serveres kl. 19.00
Åben scene kl. ca. 20.30
Dan kl. ca. 22.00

Se plakaten

Fredag d. 16. november, skydes en af årets allersjoveste fester af i Ollerup Forsamlingshus – og sådan har det været de sidste 22 år, for som der synges i Vinterbalssangen:

Vi ser jer alle dukke op
Mod Ollerup i en stor lystig flok
I kommer helt fra Sibirien af
Fra Hundstrup og Øster Skerninge
Og se der er jo dem fra Ulbølle
Det var da godt at de kom med.

Dertil kunne man passende føje et vers til, om alle vores søde venner fra Svendborg og omegn, der for længst har fået øje på, hvad det lille gule hus på prærien kan præstere sådan en aften.
Dem der er bekendt med denne dejlige fest, skal nok komme under alle omstændigheder, og nye vinterbalsgængere kan passende begynde her. Alle er så hjerteligt velkomne, i den altid varme og inkluderende stemning, der helt automatisk sænker sig over Ollerup Forsamlingshus, når rammen er sat til en god gang fest og fællesskab.

Klokken 18.00 vil dørene således atter i år blive slået op, ind til det den feststemte sal, hvor Carl og Morten allerede befinder sig bag violin og klaver. Klokken ca. 19 er kokken klar med den altid udsøgte menu. Klokken ca. 20.30 findes Vinterbalssangen frem og sætter gang i Åben Scene, hvor alt; fra trylleri og korsang til troldmænd og poeter vil udfolde sig, indtil klokken ca. 22 hvor det helt sublime, tæt swingende, syv mands store danseorkester FeezessChool er spændt til bristepunktet.

Indgangen koster 100 kr. og det gør middagen også. Middagen bestilles via husets hjemmeside www.ollerupforsamlingshus.dk eller direkte på www.billet.dk hvor man også kan købe entrebillet, Entrebillet kan også købes i døren.
Der kan bestilles op til 80 menuer. Når disse er udsolgt, må man bare komme uden at spise.

Som sædvanlig går hver en krone af overskuddet fra Vinterballet til Egebjerg Øveklub, der er en af de mange foreninger der holder til i Ollerup Forsamlings og Aktivitetshus, der også huser Ollerup Ungdomsklub, Børnefilmklubben Udgårdsbiffen, Olferts Søde Venner inkl. Koncert Arrangørerne og fodboldklubben BIB.