I begyndelsen var bolden. Den lå på plænen bag Vester Skerninge Friskole i foråret 1991. Plænen var omgivet af en tilvokset å og en grussti. Den 9. april, som var en tirsdag, løb 8 smukke unge mænd på banen og gav sig til at sparke til bolden. De delte sig i 2 hold og spillede en god gang fodbold mellem to håndboldmål, uden helt at være klar over hvilken skelssættende begivenhed det var. Denne dag fødtes BIB.
Det er så længe siden, at ikke engang Formand Jørgensen, som havde taget initiativet og endnu blot hed Svend, længere kan huske præcis hvem de 8 unge mænd var, som var vidne til klubbens fødsel. Det var et broget sammenrend af fædre til børn i børnehaven Mælkebøtten og andre af Svends fodboldglade bekendte fra det, der dengang hed Egebjerg Kommune. Gruppen voksede støt og ved indkaldelse til den første julefrokost i december 1991 var der 20 inviterede.
Vinteren 1991 var en sær tid. Schlüter-regeringen kørte på sidste vers. Irak havde besat Kuwait og den amerikanske præsident gjorde klar til sin “Operation Ørkenstorm”. Sovjetimperiet var i opløsning. Land efter land proklamerede deres selvstændighed. Jugoslavien var på vej ud i borgerkrig. Det danske fodboldlandshold havde tabt sin sidste kamp i Idrætsparken inden den lukkede ned, til netop Jugoslavien og ingen troede på landsholdet under Ricardos ledelse. Brødrene Laudrup og Jan Bartram vendte det ryggen. Stemningen var rigtig dårlig – efter de fodboldmæssigt berusende 80’ere med Sepp og dynamitholdet. Nu måtte vi derfor spille selv. For sjov. Som dengang vi var drenge. Hvor der var plads til alle, og hvor ingen råbte og dirigerede. Hvor vi tog spillet seriøst, men uden at overdrive. Hvor vi ikke behøvede en dommer. Hvor alle kampe var venskabskampe og der ikke fandtes andet. Hvor alle tog glade hjem i bad og glædede sig til næste tirsdag.
På et tidspunkt blev det vedtaget at klubben skulle hed BIB. Det var en forkortelse, som det blev besluttet skulle holdes hemmelig. Det lykkedes i lang tid og da det alligevel sivede ud, opløstes betydningen uden at blive erstattet af en ny, således at der nu kun er ordet og lyden er tilbage – BIB.
Ved sæsonafslutningsfesten d. 30. oktober 1992, i Mælkebøtten i Ulbølle, blev det besluttet at skaffe dels nogle overtrækstrøjer og dels nogle ens trøjer, “til når det skal være flot”. Indtil da var det som beskrevet i Jens Lyn’s BIB-hymne: “No’en er røde, no’en er gule, no’en er hvide og lyseblå, no’en er grønne, én er lilla, vi har ingen knopper på”. Desuden, og ikke mindst, blev det besluttet at vi til den kommende julefrokost skulle medbringe et forslag til en slagsang. I indbydelsen til denne julefrokost, 12. dec. 92, optræder der ingen BIB-navne, og i de 6 slagsange, der blev præsenteret og sunget ved samme julefrokost gjorde der heller ikke. Men ved forårets Generalforsamling er der trykt en lille folder med de 6 (måske 7) slagsange*, en udførlig dagsorden samt – en liste med 20 BIB’ere med BIB-navne. Tilsyneladende er der blevet navngivet 20 BIB’ere på selv samme julefrokost, hvor der også blev præsenteret de første slagsange. Det har været en forrygende aften, men vi startede også allerede kl. 14.
Generalforsamlingen d. 19. marts 93 må også have været forrygende, for euforien fra denne, i kombination med vores fodboldmæssige talent og ihærdighed, satte os i stand til at besejre Lærerskolen med 3-2 d. 18 maj. En sejr som Frede Fobi udødeliggjorde med sin sang til sæsonafslutningsfesten i oktober 93, hvor vi alle stod op og skrålede at – Ollerup blev mulet. Sangen om den lyseblå bluse, som Frede Fobi skrev, efter at have skaffet trøjer fra det nedlagte DDGI, blev lanceret på Generalforsamling april 1995, sammen med 5 andre gyldne klassikere fra sangskatten. Af sangen fremgår det desuden at BIB på dette tidspunkt havde spillet kampe mod Falsled, mod Røde Kors’ asylcenter i Nakkebølle og mod Avernakø. Vi sejlede til Avernakø med færge eller i sejlbåd, spillede kamp og festede på stranden til vi vågnede næste morgen og tog hjem.
Sommeren 1996 kunne BIB holde 5 års jubilæum. Og vi gjorde det. Vi inviterede vore bedre halvdele, som overraskede os alle – ved jubilæumsfesten i Vester Skerninge nybyggede festsal. Herefter var det fast tradition at invitere ægtefæller og kærester med til jubilæerne hver 5. år. I perioden frem til 10-års jubilæet i 2001 spillede vi stadig på Friskolens plæne, men vi var begyndt at holde vore vinterarrangementer i Ollerup forsamlingshus. Altså Sæsonafslutning, Julefrokost og Generalforsamling. Her var stolene større end i børnehaven, og var der ikke bongotrommer, så var der dog dartskrive og en sal, hvor vi kunne spille en inderdørs turnering med en skumbold. Chance Arne tømrede et par mål, som stadig er i brug. Mod århundredets slutning kom der igen nye sange til, bl.a. Pick Nicks første. Og lige før 10-års jubilæet kom sangen Hyldest til Blæretrøjen, som beviser at den var opstået inden dette tidspunkt. Jubilæet blev vist atter fejret på Friskolen. Vi skriver 2001 og en sang fra den tid afslører, at tanken om at skifte bane fra Vester Skerninge til Ollerup var begyndt at rumstere og ryste visse medlemmer. Ikke mindst Nick, der i den kommende periode ikke blot forsynede vore fester med urter af egen avl, men også leverede et sandt flow af sange. Der var gamle, som faldt fra og blev savnet. Men der var altid nye der kom til og blev favnet. Traditionerne var på plads og sangbogen blev tykkere og tykkere.
Slut på 1. del. Fortsættelse følger …
* Som nævnt ovenfor har de 6-7 slagsange siden fået selskab af en lang række hæderkronede BIB-sange, som nu findes i BIB sangbogen, og som afsynges ved enhver given lejlighed.