Morten Harefod, 2002.
Melodi: Rigtige mænd, af TV2
Sangen var længe undervejs, påstod Morten, men fandt sin endelige form til Afslutningsfesten 2002.

“Hva’ så, vil nogen spille bold med mig, nå?
Hva’ så, hva’ så, hva’ så, vil nogen spille bold?”
Det vil de unge gamle BIB’ere da godt.
De har aldrig været bedre før.

Vi har os selv, en bold, en grønsvær, en blues,
og den er lyseblå og græsset er grønt.
Vi spiller “soccer”, vi kan vinde – or we can lose.

Her er liv og her er glade dage,
her er stærke mænd som før var svage,
infantile driblinger og håbefulde skud på mål,
tacklinger der går til marven.
Her er svesken, mon den kender vejen,
ned til målet – der er kamp til stregen,
laudrup’ske detaljer som vi ikke selv forstår vi kan,
pluds’lig står den 11-11.

“Hva’ så, vil nogen spille bold med os, nå?
Hva’ så, hva’ så, hva’ så, vil nogen spille bold?”
Det vil de unge DLF’ere da godt
og internationale hold.

En dag ta’r vi til Avernakø igen,
der har vi stadig en revanche til go’e,
og hvis vi ikke møder modstand – slår vi os selv!

Her er liv og her er glade dage,
her er stærke mænd som før var svage,
infantile driblinger og håbefulde skud på mål,
tacklinger der går til marven.
Prøv bananen, prøv med papegøjen,
det kan være du modta’r Blæretrøjen.
Månen skinner og den ligner bolden
som vi sparker til
Mågerne de ser os spille.

“Hør, hvad betyder det der B.I.B. så?
Sig mig, sig mig, sig mig, hvad fa’en betyder – Bib?”
Ja undskyld, men det slipper aldrig mere ud,
men det betyder ikke spor.

Vi har os selv, en bold, en grønsvær, en blues,
og den er lyseblå og græsset er grønt.
Og når vi fester er der altid – mere end juice:

Her er liv og her er glade dage,
her er flæskesteg og sild i lage,
stadig flere punkter på en dagsorden,
og øl og snaps, ræk mig lige akvavitten!
Her er folk som skal ha’ navn på trøjen,
hvis det ellers trænger gennem støjen.
Men en skønne dag skal alle bib’erne på græs igen,
ud og sparke til en fodbold.
Så’r der liv og så’r der glade dage,
så’r der stærke mænd som før var svage,
infantile driblinger og håbefulde skud på mål,
tacklinger der går til marven.
Her er svesken, mon den kender vejen,
ned til målet – der er kamp til stregen,
laudrup’ske detaljer som vi ikke selv forstår vi kan,
pluds’lig står den 11-11.