Morten Harefod, marts 2012
Melodi: Så dyrker de korn (I. Christensen/Pia Raug).
Formentlig skrevet i 2010/11, af Morten Harefod, men først færdiggjort og afprøvet til generalforsamlingen 2012.
Så spiller de bold på den frodige plæne
Så hælder de hjørnespark ind foran mål
Så løber de frem, de begynder at spæne
Så dribler de rundt som elektriske ål.
Så råber de: spil nu, kig op, gi’ mig bolden
Så tænker han: det har jeg prøvet så tit
Og prøver alene hvor læng’ han ka’ hold’ den
Han dribler en omvej, der ender i skidt
Så scorer de mål, det ka’ ske de bli’r glade
Så scorer de andre et mål eller to
Så bliver de ved, der er no’n der bli’r flade
De fleste er enige: kampen er god
Så’n spiller de bold med uskyldige miner
Så’n leger de fodbold, som om det var sandt
Så går de i stå, jeg ved ik’ hvad det ligner
Og bagefter husker de ikke hvem vandt
Så drikker de øl fra de dybgrønne flasker
Så størkner den svedige T-shirt sig kold
Så tager de hjem til en brusebadsvasker
Og tanken om endnu en tirsdag med bold
Nu synger de sange om Bib’ernes glæder
Nu synger de sange om Bib’ernes dåd
Nu tramper de rytmen, hvis ikke de æder,
Og vælter et ølglas, så dugen bli’r våd – (Pis)