46. På banen (Derudaf)

Morten Harefod, oktober 2018
Melodi: På banen (derudaf). Gasolin
Da Kim Larsen døde, kom Harefod i tanke om denne gamle sang – og mente at den måtte handle om fodbold og blive en BIB-sang.

Vi er på banen nu påny
det’ lisså godt som lidt fy-fy
vi pløjer græstæppet op og knokler – derudaf
for det er tirsdag vi skal svede
den drift ka’ vi sgu’ ikke holde nede
Nu er vi delt i to lige hold
i starten er man nok lidt kold
og man er stiv i sine lemmer men knokler – derudaf
målet det er også vejen
og bolden skal ind over stregen

Så er det tirsdag nu igen
så’ græsset grønt, min fine ven
det byder op til leg og vi vil knokle – derudaf
vi løber rundt og laver finter
om det er sommer eller vinter
Når vi har spillet tre kvarter
så vil vi spille endnu mer’
vi sparker bolden i spil og knokler – derudaf
målet det er også vejen
og bolden skal ind over stregen

Det er forbudt at skade no’en
Ka’Ik’Nik’, Hasan eller Jon
vi gi’r en hjælpende hånd og så igen – derudaf
og er der pluds’lig en der hinker
og er der en der ligger og vinker
Så må vi hen og muntre op
og passe på den gamle krop
for vi skal alle kunne knokle hver tirsdag – derudaf
målet det er også vejen
og bolden skal ind over stregen

Vi er i vort forsamlingshus
vi kom på cykel eller bus
for vi skal ikke hold’ igen, men feste – derudaf
og vi har punkter der er mange
og vi skal synge mange lange sange
For vi har sejret fire – nul
så vi skal gi’ den en spand kul
vi skal ha’ skumbolden på banen og bakse – derudaf
målet det er også vejen
og bolden skal ind over stregen
ja målet det er også vejen
og bolden skal ind over stregen