Der kom fire af dansk rocks store legender
til Olferts en fredag aften i september
et par uger før det sku ha været, I don’t helt remember
De er fra generationen efter Elvis: ”elsk mine tænder”
men lige meget for de kommer tøffende
i en af de motherfucker store røde amerikanske dieselflydere
gamle socialister, kan godt være fuldfede livsnydere

Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968

Og Skousen kan ikke finde sine briller
senere er det ordene, hukommelsen driller
men det er også lige meget, for så fortæller han
at han som barn har boet her på egnen
og at vende tilbage er som at stå nøgen i regnen
Niels snakker sine sange, reciterende a la Dylan
alen lange skillingsviser, min hjerne tager sig en vildand
Men så kommer historien om hekseafbrændingen i Ribe
Maren Splid bliver genskabt, krystalklar tegneseriestribe
skræmmende billeder jeg hellere end gerne vil glemme
Skousen spørger os og sig selv: ”burde denne guitar ikke stemme?”

Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968

Skousen & Ingemann står pludseligt sammen, der hvor de stod
genforenet fra fortiden i jakkesæt og velvoksent hjerteblod
og derfra hvor jeg sidder, ser det ud som om hele salen glædes
for at modtage et retrospektivt fælles syrebad, fedest!
Skousen får glød i øjet og fornyede kræfter i sin stemme
brødre af hånd og ånd, det er på Sydfyn ”stuemusikken” har hjemme!
den stillesiddende lyttende forsamling får rum til at standse
der kommer liv i kludene og i Isabellerne begynder at danse

Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968

Peter Ingemann styrer ”drømme byen” med bassen
giver fuld los og synger sig fri af pengekassen
Han ligner én der kan li’ det han laver
en yngre mand kunne være faldet i staver
Jeg kan sgu ikke høre hvad der Dream og hvad der er Cream
men at de gamle fyre kan rocke og rulle, det er xtreme

Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968

Så er der TømrerClaus. Manden med højt hår og guitar
han har sikkert også titlen bedstefar på sit repertoire
Jeg kan huske ham fra Skru Op, og Kød På Bordet
det var årtier før Søren Rislund fik reklamepenge ned i foret
og blev mere kendt med Monrad og hunde på TV
det ender sgu med de sælger køkner til sange af CV
Men i Karmamusic kan du købe lyd til din hyggeryger
kan godt være øjnene tåger, men glad er din nyrer
Nå , tilbage til Olferts fredag den 25. september 2009
Claus høvler den fedeste guitar og gi’r sig ud i stripperi

Jeg er egentlig ikke utilfreds
Jeg var bare en lille skid
knap 5 år i 1968

Og til sidst og mindst i størrelse er der Charlie Berlev
der ligner en helt almindelig bænkebesidder fra Herlev
Lille Søren, der aldrig kom i lære som elektriker eller et eller andet andet
Men blev en del af de allerstørste rocklegender her i landet
vildt hår og fistelstemme, man ved aldrig hvad tiden har dig i vente
for der er jo også nogen der al for tidligt til himlen rendte
Søren fik pladsen fra Bjørn Uglebjerg, der slog Gassernes tidlige tromme
Og i dag er han igen stand in for Uglen, hvis tid desværre er omme
Og mens Berlev trommer sin solo, ringer mindetelefonen
giver mig flash back om midthalvfjerdserne, hvor Gasolin besad tronen
min første koncert, SÅDAN! Mine ørers første snert af tinnitustonen

Jeg vil slet ikke lave kommers
Jeg var bare selv med
dengang i sportshallen i 1976

Set, hørt og beskrevet af Anders Poet